Præhospital

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Politi

Har behandlet fem sager om politifolks uberettigede udrykningskørsel

En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt sagerne, som Politiklagenævnet har behandlet i 2023.

Brandvæsen

Beredskabsdirektør fratræder

Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.

Sponsoreret indhold

Brandmændenes OL kommer til Aalborg

(Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.

  • Præhospital
    I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.
  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Politi
    Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Brandfolk: Redderes bekymring er teoretisk og opfundet til lejligheden

Tidligere på ugen gav Falck-redderne udtryk for, at de er bekymrede for at de vil få skylden, hvis der sker fejl i forbindelse med brandfolks frigørelse af fastklemte. Men deltidsbrandfolkenes organisation undrer sig over udmeldingen fra redderne – brandfolkene mener, at redderne reaktion skyldes en frygt for, at den nye placering af frigørelsesopgaverne vil medføre, at der bliver nedlagt redderstillinger. 

Google Maps
Brandvæsen

Tre brandfolk omkommet ved tragisk ulykke i Frederikshavn

Den 11. september omkom tre personer under en øvelse for frivillige ved beredskabet i Frederikshavn. En træbarak på statsfængslet i Kragskovhede nær Frederikshavn, som tidligere havde været snedkerværksted, var øvelsesobjektet. De frivillige gennemgik forud for øvelsen bygningen, hvorefter der blev sat ild på barakken.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Ambulancebehandler kritiseres for at have overset blodprop

I oktober 2008 rykkede en ambulance ud til en 68-årig kvinde, som i løbet af dagen havde fået et ildebefindende flere gange. Ambulancebehandleren foretog måling af værdier, idet der blev målt iltmætning i blodet (saturation), blodtryk, puls og respirationsfrekvens, ligesom en ekg-overvågning ikke viste noget at bemærke. Derefter foretog ambulancebehandleren sig ikke yderligere, og det var ifølge Patientklagenævnet en fejl.

Google Maps
Præhospital

Falck: Utilfredsstillende lønsomhed i ambulancedriften

Økonomien i Falcks danske ambulancetjeneste er under pres, fordi de færre sygehuse betyder længere og dermed mere tidskrævende transporter. Med den nuværende aftale mellem Falck og amterne er amternes ekstra betaling for længere transporter ikke tilstrækkelig til, at dække Falcks ekstra omkostninger, og Falck ser derfor frem til det kommende udbud af ambulancetjenesten. Men bortset fra ambulancetjenesten havde Falck et godt 1. halvår med et driftsoverskud på 202 mio. kr. og en omsætning, der steg med godt 11% til 2,6 mia. kr.

Præhospital

Løbslæger har pligt til at kontrollere ambulancefolks uddannelsesbeviser

Når private ambulancefirmaer stiller med en ambulance til motorløb, så skal den lovpligtige løbslæge kontrollere ambulancefolkenes uddannelsesbeviser for at sikre, at ambulancen er bemandet med en ambulancebehandler og en ambulanceassistent. Det fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed efter flere sager med uregelmæssigheder i forbindelse med nogle private ambulancefirmaers deltagelse ved motorløb.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Ny kampagne: Ring 112, hvis bilen går i stå på motorvejen

Når en bil går i stå og holder stille i en af motorvejens vognbaner, er det en alvorlig situation, for det øger risikoen for følgeuheld. Nu skal en ny kampagne, ”Ring 112”, fra Vejdirektoratet og politiet sætte fokus på problemet og få flere trafikanter til at ringe 112, når de har et mindre uheld i en vognbane på motorvejen.

Autohjælp

Millionoverskud hos Rednings-Ringen

Rednings-Ringen i Lemvig, der er et af Danmarks ældste redningskorps, noterede fremgang i 2013, hvor driftsoverskuddet blev fordoblet. På bundlinjen fik Rednings-Ringen et overskud på 1,2 mio. kr., hvilket er en halvering i forhold til 2012 – hvor salget af Dansk Autohjælp imidlertid gav ekstraordinære indtægter.

Autohjælp

Bjergningsopgave slut – efter 12 dage

Efter 12 dages bjergningsarbejde lykkedes det fredag eftermiddag at få bjerget den sidste af de to gravemaskiner, som sad fast i Kartofte Mose ved Sakskøbing. Bjergningsopgaven var fra starten lagt i hænderne på Falck, men efter at to af redningskorpsets bjergningsvogne også var kørt fast, måtte Forsvaret kaldes til assistance.

Fra arkivet – Politi

Brandvæsen

Startproblemer på nye alarmcentraler

Der er startproblemer med politiets nye regionale alarmcentraler. Odense Brandvæsen fik således 30. oktober hele fem alarmopkald fra fem forskellige alarmcentraler til det, som viste sig kun at være én brand. Ifølge rigspolitichefen er der tale om betjeningsfejl. 

Politi

50 nye kameraer på vej i landets politikredse

De første 50 kameraer fra regeringens udspil ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” er blevet fordelt mellem landets politikredse, og opsætningen kan nu begynde. Samlet skal der sættes 300 kameraer op over de kommende år. Kameraerne er et af 16 initiativer i udspillet, som har til formål at styrke politiets muligheder for at forebygge og efterforske kriminalitet i det offentlige rum.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook