Præhospital

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Politi

Har behandlet fem sager om politifolks uberettigede udrykningskørsel

En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt sagerne, som Politiklagenævnet har behandlet i 2023.

Brandvæsen

Beredskabsdirektør fratræder

Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.

Sponsoreret indhold

Brandmændenes OL kommer til Aalborg

(Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.

  • Præhospital
    I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.
  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Politi
    Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Beredskabet på Tunø har fået en stor opgradering

Beredskabet på Tunø i Odder Kommune består af seks frivillige brandfolk, og de får nu opgraderet både deres udstyr og deres uddannelse. Brandfolkene er i disse dage på fastlandet for at få vedligeholdt og opgraderet deres brandmandsuddannelse, og samtidig har de fået udskiftet deres slukningskøretøj.

Brandvæsen

ISS vil opgive skadeservice

Mens Falck opruster på skadeserviceområdet, så vil markedslederen, ISS, helt opgive sine skadeserviceaktiviteter. ISS anser nemlig ikke længere skadeservice for at være en del af koncernens kerneforretning, og derfor er ISS Skadeservice blevet sat til salg. Indtægterne skal bruges til at nedbringe en kæmpegæld på 28 mia. kr., men indtil videre er det ikke lykkedes at finde en køber.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Roskildes ambulancer skal i udbud

Det bliver ikke i Roskilde-området, at Region Sjælland får lov til selv at køre ambulancer. Det står klart, efter at det stort flertal i Region Sjællands forretningsudvalg har besluttet, at ambulancekørslen – der i dag varetages af Roskilde Brandvæsen – skal sendes i udbud. Embedsmænd i regionen havde ellers lagt op til, at regionen kunne hjemtage opgaven for at sikre konkurrencen, men kun SF støttede det forslag.

Præhospital

Hovedstaden får ingen ekstra ambulancer

For få måneder siden advarede embedsmændene i Region Hovedstaden om, at de politisk fastsatte krav til ambulancernes responstider ikke kan overholdes, med mindre beredskabet øges med 12 ambulancer. Men i en ny budgetaftale afviser politikerne at øge beredskabet. Dermed er der udsigt til, at patienter forsat må vente i op til fire timer på ikke-akutte transporter.

Præhospital

Slut med Falck Securitas

Som en af de sidste virksomheder i den verdensomspændende Group 4 Securicor-koncern har den danske afdeling, Falck Securitas, skiftet navn til Group 4 Securicor. Hos Falck Securitas er der ærgrelse over, at man må opgive Falck-navnet, mens der hos Falcks Redningskorps grædes tørre tårer over, at man nu får Falck-navnet og -logoet for sig selv.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Intern strid hos reddere efter valg af ny formand

Reddernes Landsklub, der omfatter de 3F-organiserede reddere, er havnet i en alvorlig intern strid, efter at landsklubben i juni valgte ny formand. Formandsvalget har nemlig resulteret i, at 280 københavnske reddere har meldt sig ud af Reddernes Landsklub – tilsyneladende fordi de mener, at landsklubben nu ikke længere vil repræsentere alle faggrupper blandt redderne.

Autohjælp

Her er de danske virksomheder med udrykningstilladelse i 2019

Der er 131 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 16 flere end sidste år. Desuden har 73 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Udover større organisationer som Falck, Dansk Autohjælp, Viking og Redning Danmark har mange små firmaet i dag udrykningstilladelse.

Autohjælp

Falck: Autohjælpsvogne til færdselsuheld var ekstra service i overgangsperiode

Den 1. juli 2008 overgik ansvaret for redningsopgaver ved blandt andet færdselsuheld til kommunere, men mange kommuner har endnu ikke svært redningsmateriel. Og det er årsagen til, at Falck i en overgangsperiode som en ekstra service valgte også at sende et autohjælpskøretøj til færdselsuheld, når der blev rekvireret en ambulance fra redningskorpset. Det skriver Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, i et brev til regionerne – hvor han også oplyser, at Falck har valgt at indstille servicen fra 1. august for at undgå yderligere polemik.

Fra arkivet – Politi

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politiet: Betjent og politihund klarede redningsaktion med bravur

En betjent og en politihund får ros fra deres arbejdsgiver efter en redningsaktion i weekenden. Politihunden fandt – efter at have fulgt et spor 2½ kilometer – en bortgået kvinde, der var afkræftet. Hun blev fundet i et ufremkommeligt område, så betjenten måtte bære hende på sine skuldre et længere stykke, så hun kunne hentes af en ambulance.

Politi

Nye regler i udrykningsbekendtgørelsen førte til frifindelse af politifolk

I 2021 blev der indført en ny bestemmelse i udrykningsbekendtgørelsen, som giver politiet mulighed for at overtræde færdselsloven, selv om der ikke er tale om udrykningskørsel. I 2022 har det i to tilfælde ført til, at der ikke er rejst straffesag mod politifolk. I en række andre sager er politifolk dog blevet straffet for overtrædelser, særligt hastighedsoverskridelser, hvor betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt.

Politi

Politifolk reddede mand ud fra brændende lejlighed

En hurtig og beslutsom indsats fra to politifolk reddede formentlig en 65-årig mands liv, efter at der mandag aften var opstået i brand i mandens lejlighed i Roskilde. Politiet var hurtig fremme, og da beboeren råbte på hjælp fra den brændende lejlighed, kravlede politifolkene ind i lejligheden via terrassen.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook